Hos Hansen & Co. respekterer vi dit privatliv, og vi vil gerne være helt åbne omkring de oplysninger, vi gemmer, hvordan de bruges, og hvornår de slettes.
I forbindelse med EU's nye persondataforordning (GDPR) har vi indført en række nye tiltag, som du her kan læse mere om.
Vi deler ikke data!
For nu at slå det helt fast så videregiver eller videresælger vi hos Hansen & Co aldrig vores kundedata. Når du bliver oprettet hos Hansen & Co., hvad enten det er som kunde, via vores facebook side eller via vores nyhedsbrev så er din information fortrolig og vil ikke blive delt med andre, ved mindre du udtrykkeligt har givet tilladelse til det.
Indsamlet data
Hansen & Co. indsamler data ifm. indgåelse af kunderelationer. Disse data inkluderer identifikationsoplysninger, navne, adresser, mailadresser, telfonnumre og emailadresser, og er nødvendige for at kunne ekspedere ordrer til dig som kunde.
Data indsamlet via Hansen & Co's facebooksider (facebook.com/hansenogcompany, facebook.com/minvitamin, facebook.com/africola-danmark) benyttes udelukkende til markedsføring af Hansen & Co's produkter. Vi deler eller videresælger ikke disse oplysninger.
Derudover indsamler Hansen & Co. emailadresser, navne og firmanavne ifm. at vi udsender nyhedsbreve. Nyhedsbreve sendes kun såfremt du udtrykkeligt giver os tilladelse til det og data deles ikke med andre.
Overførsler til tredjeparter
Hansen & Co. overfører kun personoplysninger til eller tillader adgang fra tredjeparter, når vi har sikret os, at oplysningerne vil blive behandlet legitimt og beskyttet på passende vis af modtageren.
Brug af databehandlere
Hansen & Co. indgår aftaler med alle sine databehandlere.
Alle aftaler indebærer at databehandleren beskytter personoplysningerne mod yderligere offentliggørelse og kun behandler personoplysninger i overensstemmelse med Hansen & Co's instruktioner.
Indsigt i registreret data
Hvis du ønsker at vide hvilke data vi har registreret om dig eller din virksomhed kan du rette henvendelse til os på softdrinks@hansenco.dk. Hvis du mener at de oplysninger vi har registreret eller forkerte så skriv til os på softdrinks@hansenco.dk. Såfremt det viser sig at de oplysninger vi har registreret er forkerte, har du ret til at få dem rettet.
Din ret til sletning
Du kan til enhver tid blive slettet fra vores systemer, det gør du ved at kontakte os på softdrinks@hansenco.dk eller via tlf. +45 39 97 10 00.
Hvis du er kunde hos Hansen & Co.
Er du kunde hos Hansen & Co. er der ikke behov for at udarbejde databehandleraftaler, da vi er dataansvarlige og ikke databehandlere. Internt har vi derfor også udarbejdet fortegnelser over vores kundedata.
Du kan se hvilke data vi indsamler via dette link: Dataindsamling kunder
Handelsbetingelser:
Vi har tilføjet nedenstående klausul til vores handelsbetingelser som du finder her: Handelsbetingelser
Persondata:
Kunden indestår for, at oplysningspligten i henhold til persondataforordningen over for de registrerede personer i det materiale, der skal anvendes for Hansen & Co's salg til kunden, er iagttaget.
Har du spørgsmål til ovenstående er du meget velkommen til at ringe til at kontakte os, så skal vi forsøge at svare på dine spørgsmål hurtigst muligt.